Pantoplysning ved realkreditlån

//Pantoplysning ved realkreditlån

Pantoplysning ved realkreditlån

Virksomheder skal oplyse sine pantsætninger, også selvom der er tale om realkredit. Det slår en ny revisornævnskendelse fast.

I kendelse 167-1013 som er afgjort den 4. juli 2014, siger nævnet, at virksomheder i årsregnskabslovens klasse B, C, og D skal oplyse pant.

Det fremgår af årsregnskabslovens § 64, stykke 4, at virksomheden skal oplyse

  • Det samlede omfang af pantet
  • Den regnskabsmæssige værdi af de pantsatte aktiver.

Et eksempel på en sådan note kunne være:

Selskabet har givet pant i sin ejendom til sikkerhed for realkreditgæld. Det samlede pant udgør 2.400.000 kr. og den regnskabsmæssige værdi af de pantsatte aktiver udgør på balancedagen 1.958.000 kr.
Der er ikke krav om, at man oplyser gælden på balancetidspunktet.

REVISORNÆVNSSAGENS DETALJER

I regnskabet fremgik “Grunde og bygninger”, men det fremgik ikke, om posten fx. dækkede over 2 ejendomme. På gældssiden fremgik posten “realkreditgæld”.

Det var en kvalitetskontrollant, der gjorde opmærksom på problemerne.

Revisor skrev til nævnet og forsvarede sig med:

I årsrapporten er gælden til realkredit særskilt nævnt som en post på kr. 1.740.000, så det er min opfattelse, at der ikke mangler oplysninger om pantsætninger af den faste ejendom, da der er tale om et realkreditlån. Der er min opfattelse at selve regnskabstallene (posterne) give de relevante oplysning og at der derfor ikke var behov for supplerende oplysning i en note omkring pantsætning mv. [..]

I revisornævnsagen manglede noten, og dermed oplysning om pantet.

Revisortilsynet, som var ‘anklager’, anførte:

Revisortilsynet har vedrørende klagepunkt c) anført, at indklagede i sit høringssvar har fremført, at det må være klart ud fra årsregnskabet, at der foreligger pantsætninger, idet lånet er benævnt “realkredit”.

Revisortilsynet bemærker, at det fremgår eksplicit af årsregnskabslovens bestemmelser, at eventuelle pantsætninger skal oplyses i årsregnskabet. Det er Revisortilsynets opfattelse, at årsregnskabslovens bestemmelser ikke er overholdt alene ved angivelse af, at der er tale om et “realkreditlån”.

Det er derfor fortsat Revisortilsynets opfattelse, at de lovkrævede oplysninger omkring pantsætninger og sikkerhedsstillelser er væsentlige for regnskabsbruger. Revisortilsynet finder på denne baggrund, at indklagede i sin revisionspåtegning burde have taget forbehold for manglende lovkrævede oplysninger i henhold til årsregnskabslovens § 64, stk. 4, og derfor har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen.

Revisornævnet afgør

Det følger af årsregnskabslovens § 64, stk. 4, at såfremt en virksomhed har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses, herunder det samlede omfang af pantsætningerne samt de pantsatte aktivers samlede regnskabsmæssige værdi.

Revisornævnet finder, at angivelsen i årsrapporten af, at der er tale om “Realkreditlån” ikke opfylder betingelserne i § 64, stk. 4. Revisornævnet finder derfor, at indklagede burde have taget forbehold for, at årsrapporten ikke indeholdt lovkrævede oplysninger, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2.

Indklagede findes således skyldig i dette klagepunkt.

Sanktionen blev en personlig bøde på 25.000 kr. Revisor blev i samme sag også dømt for manglende forbehold i forbindelse med manglende oplysning om usikkerhed om fortsat drift, samt for ikke at dokumentere ejendomsretten til en ejendom. Disse 2 situationer har naturligvis også vægtet i straf- udmålingen.

Udgivet af: Reg. revisor Bjarne Aalbæk, Faglig Afdeling A/S

2017-05-17T22:48:00+01:0014. november 2014|Categories: Offentlig|Tags: , , |